Er en tilstand, der kan give pludselige episoder med midlertidigt synstab eller påvirkning af synet – for eksempel et blinkende lys på det ene øje.

Det kan være skræmmende at få øjenmigræne, men som regel er det ufarligt. Det går over efter kort tid, og synet vender helt tilbage. Grunden til, at vi skriver om dette, er, at en medarbejders kone pludselig fik øjenmigræne – og da ikke alle har den fordel at arbejde på en øjenklinik, vil vi gerne forklare det for flere.

Nogle får øjenmigræne ret sporadisk, måske med flere måneders mellemrum, men det kan variere.

Øjenmigræne adskiller sig fra “almindelig” migræne, som er relateret til hovedpine. En enkel måde at skelne på er, at ved den sidstnævnte påvirkes begge øjne.

Hvilke symptomer kan opstå ved øjenmigræne?

Delvist eller helt synstab på ét øje – varigheden er typisk 10–20 minutter.
Hovedpine – kan opstå både under eller efter synstabet.

Hvornår bør man søge hjælp?

Øjensygdomme og tilstande kræver

altid en grundig vurdering for at være på den sikre side. Derfor bør du ved pludseligt synstab kontakte en autoriseret optiker eller en øjenklinik akut – særligt hvis det er første gang, du oplever det. I nogle tilfælde kan vurderingen ske med det samme, mens du i andre tilfælde også skal undersøges af en øjenlæge.

Hvorfor får man øjenmigræne?

Blodkarrene i øjet trækker sig sammen (vasokonstriktion), og blodtilførslen til øjet mindskes. Mulige årsager kan være:

rygning
stress
forhøjet blodtryk
visse former for træning
stor højde (høj altitude)
lavt blodsukker
høje temperaturer
dehydrering
at man bøjer sig forover
p-piller (oral prævention)

Når blodkarrene igen slapper af, og blodtilførslen er normaliseret, kommer synet tilbage – oftest helt. Skade på øjet er meget sjælden.

Hvem har højere risiko for øjenmigræne?

Kvinder
Personer under 40 år
Personer med egen eller arvelig tendens til migræne og hovedpine
Sygdomstilstande som lupus, åreforkalkning (sklerose), ændring i hæmoglobin (seglcelleanæmi), epilepsi, forstyrrelser i blodets størkning (antifosfolipidsyndrom) samt pletvis inflammation i store til mellemstore arterier
(kæmpecellearteritis, GCA)
Hvordan behandles øjenmigræne?
Det går som regel fint at tage Panodil (paracetamol) eller en lignende hovedpinetablet. Man bør naturligvis også forsøge at undgå de faktorer, der kan udløse det.

Øjenlægen kan i nogle tilfælde også ordinere medicin som betablokkere, aspirin, calciumkanalblokkere, antidepressiva eller antiepileptika.

Langvarige komplikationer

Som nævnt er det meget sjældent, at man får varige komplikationer som permanent synstab, men der er en lille risiko. Årsagen er, at nedsat blodtilførsel kan skade blodkarrene i øjet og/eller nethinden. Derfor bør du komme til opfølgende kontrol på din øjenklinik.

Øjenmigræne hvornår bør man søge lægehjælp?